Nyheder
Nyheder

Bør kirken blande sig mere i den økonomiske politik?

Kan teologien påvirke verdensøkonomien? Ja, mener et stigende antal kirker 

Kirkernes Verdensråd og Det Reformerte Verdensforbund afholdt for nylig Global School of Economics and Management, et kursus i Zambia for teologer og økonomer om at skabe forandringer i den globale økonomi. Kursusdeltagerne  er her i samtale med en zambisk minearbejder. Den danske deltager, teologisk konsulent Andreas Østerlund Nielsen, ses til højre på billedet. Foto: Adrian Mendoza/Det zambiske kirkeråd


Af Christian Arffmann


I mange kirker rundt om i verden er økonomi ikke blot et emne for politikere og økonomer. Tværtimod beskæftiger kirker sig i stigende grad med diskussioner om samfundsøkonomi. Mange kirkefolk ser en klar sammenhæng mellem økonomi, teologi og retfærdighed. 

På vej mod kollaps?

På Det Lutherske Verdensforbunds generalforsamling i Namibia i år var økonomien ligeledes et tema. I et af generalforsamlingens hovedforedrag, kædede klimaforkæmper Martin Kopp verdensøkonomien sammen med det globale overforbrug af jordens ressourcer:

”Vores samfund og livet her på jorden er i fare for at kollapse”, advarede Kopp og opfordrede kirkerne til at fremelske enkelhed og taknemmelighed frem for grådighed og afgudsdyrkelse. 

Ikke en dagsorden i folkekirken

Men de politiske diskussioner i mange internationale kirkelige fora harmonerer ikke altid helt med den folkekirkelige modus operandi.

Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, deltog som delegeret på Det Lutherske Verdensforbunds  generalforsamling i Namibia, hvor emner som globalt overforbrug, klimakrise og økonomisk uretfærdighed blev diskuteret indgående. Abildgaard skrev om generalforsamlingen på Mellemkirkeligt Råds blog:

”For en dansk folkekirkelig bevidsthed vil meget herfra blive opfattet som udtryk for en bestemt og til tider noget énsidigt insisterende politisk dagsorden.” (Læs resten af blogindlægget her.)

Diskussionerne i de internationale kirkelige fora om eksempelvis global fordeling af økonomiske ressourcer kan vanskeligt overføres i ufiltreret form til en folkekirkelig samtale i et sekulariseret samfund. For som Abildgaard pointerer:

”Det er i forvejen vanskeligt at argumentere ud fra kristendommen i en dansk samfundsmæssig kontekst, og det bliver bestemt ikke lettere, når man forsøger at sætte en global dagsorden."

Dog håber Abildgaard, at det videre arbejde efter LVFs generalforsamling vil føre til en større åbenhed for at inddrage kristendommen i den samfundsmæssige diskurs i Danmark, også når det gælder emner som det økonomiske system.

Luther og økonomien

Her i reformationsåret er mange lutherske teologer begyndt at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt man kan sætte kategoriske skel mellem kirkelige og samfundsøkonomiske spørgsmål.

I januar 2017 var der luthersk konference i Wittenberg under titlen ”Retfærdighed alene: Radikal Reformation provokeret af nutidens systemiske krise”. Konferencen mundede ud i en udtalelse (læs udtalelse her) inspireret af reformationstidens og Luthers tænkning om økonomi. (Læs mere om konferencen her.

Fordeling af ressourcer i Zambia

Desuden har Kirkernes Verdensråd og Det Reformerte Verdensforbund netop afholdt Global School of Economics and Management, et intensivt to ugers kursus i Zambia om behovet og mulighederne for at skabe forandringer i den globale, strukturelle finansielle og makroøkonomiske arkitektur.

Den kritik, der blev rejst af teologerne i Wittenberg af den kapitalistiske økonomis undertrykkende logikker, blev også rejst af økonomer på dette kursus.  

Da deltagerne mødte den zambiske lokalbefolkning, så de med deres egne øjne, hvordan der foregår en uretfærdig ressourcemæssig fordeling mellem markeder, husholdninger, lokalbefolkningen, industrien, regeringen og de finansielle investorer (foto ovenfor). Disse observationer blev efterfølgende genstand for økonomisk analyse. (Læs mere om kurset her.)

Lukkede kredsløb

Ifølge den danske deltager, teologisk konsulent Andreas Østerlund Nielsen, var kursets hovedbudskab ganske enkelt: ”Økonomi på det strukturelle makroplan er ikke mere kompliceret end, at almindelige mennesker kan forstå og forholde sig til det og bidrage til at fremme global socio-økonomisk retfærdighed.”

Økonomi og teologi er to meget forskellige discipliner, der synes at eksistere i indbyrdes uafhængige kredsløb. Men det er netop det, der er problemet; det er det, man skal væk fra, mener Østerlund Nielsen: 

”Den økonomiske analyse fokuserer alene på de indre økonomiske ’love’ og variabler, såsom priser, indkomst og formue, og ekskluderer de 'eksterne' variabler, såsom social kapital, naturressourcer, miljø etc., der anses for faste, kontekstuafhængige, og derfor irrelevante for modellen. De økonomiske love anses for at være ’naturlige,’ og politiske indgreb er en forstyrrelse. Dermed udelukkes det moralske og normative, med mindre det anses for at tjene (indre) økonomiske mål.”

Er mennesket blot en homo oeconomicus?

Men teologien kan sagtens spille en større rolle i forhold til at udfordre den økonomiske politik, mener Østerlund Nielsen. De indre økonomiske love, som de økonomiske modeller er udregnet efter, er kun antagelser og ofte fejlagtige eller utilstrækkelige antagelser.

”De økonomer, der laver økonomiske modeller og rådgiver politikere, er oftest stærkt inspirerede af neoliberalismen. Men i neoliberalismen tages det eksempelvis for givet, at mennesket er en ”homo oeconomicus”, der formodes at være drevet af en økonomisk rationalitet og handler ud fra egen interesse og i forhold til at maksimere egen nytte og profit,” siger Østerlund Nielsen. 

Denne indre lov vil teologer typisk sætte et stort spørgsmålstegn ved. 
Østerlund Nielsen mener, at kirker i Danmark bør lade sig inspirere af det internationale kirkelige arbejde for økonomisk retfærdighed, for det er en sag for alle i kirken. Dog understreger Østerlund Nielsen, at det på ingen måde behøver at være ensbetydende med et aktivistisk eller socialistisk projekt. 

”Kirkernes indsats må være funderet i den kristne tro og Guds virkelighed på en ægte og gennemreflekteret måde; kirkerne må selv være forbilleder for en retfærdig økonomi for livet og påtage sig det ressourcekrævende arbejde at lytte til og være i dialog med fagmiljøer og aktører udenfor det teologisk-kirkelige felt,” mener Østerlund Nielsen.

Østerlund Nielsen mener, at kirker bør komme med deres eget bud på en ”kristen 'economy of the cross' (korsets økonomi) som indlejrer økonomien i Guds mission og medinddrager de faktorer, som økonomismen har ekskluderet, såsom Gud, synd, tilgivelse og håbet om en ny jord; og peger på dyder og normer, der kan retlede økonomisk aktivitet.”

---

NB.
Andreas Østerlund Nielsen er redaktør på bogprojektet ”Grådige penge”, der handler om kristendom og økonomi i og uden for kirken i Danmark og som udkommer næste år

Desuden deltager han i et projekt under Global School of Economics and Management, der hedder Awakening our Churches for an Economy of Life.

Som en del af dette projekt planlægger han at etablere en pilotgruppe for kristen økonomisk tænkning og praksis.

For mere information, kontakt: Teologibureauet Helsyn
Telefon: 3029 5614 
andreas@helsyn.dk, 
WWW: www.helsyn.dk